Diplom Dansk 10 ECTS

Big Data

Vil du have kompetencer til at håndtere, analysere og anvende Big Data? Så tilmeld dig dette modul.

Du bliver introduceret til R, Java og scripting. Du får indblik i opsamling, konvertering, scripting, og oprensning af heterogene datasæt. Og du vil videreudvikle på dine kompetencer inden for administration og vedligeholdelse af et Linux-cluster med Hadoop.

I løbet af kurset vil du kunne arbejde med egne data med mulighed for visualisering, klassifikation, machine learning og identifikation af outliers.

Du kommer til at arbejde med:

  • R, Java og scripting
  • Grundlaget for Machine learning
  • Lagring og analyse af store, heterogene datasæt
  • Dataselektering- og funktionsmodeller
  • Opsamling, konventering, scripting og oprensning af heterogene datasæt
  • Programmeringssprog til analyse og visualisering af data

Modulet Big data er relevant for dig, der allerede har kendskab til programmering og som ønsker at videreudvikle din viden og dine kompetencer.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Udbytte for dig:

  • Du opnår viden om grundlaget for machine learning
  • Du får kompetencer til at foretage distribueret lagring og analyse af store, heterogene datasæt
  • Du får kompetencer til at opsamle, konvertere, scripte, og oprense heterogene datasæt
  • Du bliver i stand til at anvende dataselekterings- og funktionsmodeller og tilhørende værktøjer på egne data
  • Du får opkvalificeret dine kompetence inden for administration og vedligeholdelse af et Linux-cluster med Hadoop
  • Du vil kunne anvende relevant open source programmeringssprog til analyse og visualisering af enorme mængder af data
  • Du får færdigheder til at håndtere konfigurering af eget miljø til distribueret analyse af Big Data

Virksomheden får en medarbejder, der kan:

  • reflektere over grundlaget for etablering af et Big Data distribueret analysemiljø
  • begrunde, vælge, konfigurere og validere et givet analyse-/​visualiseringsproblem inden for Big Data
  • bidrage til at transformere egen virksomheds forretning på baggrund af en systematisk indsamling, oprensning, lagring, analyse og rapportering af store heterogene datamængder

Udbyg med en hel uddannelse

Modulet kan udbygges med en hel uddannelse. DTU tilbyder en række deltidsdiplomuddannelser:

Du kan også vælge at kombinere modulet med flere moduler fra samme eller andre fagområder og sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse.

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelsen skal du have gennemført en adgangsgivende uddannelse, det vil sige en uddannelse der minimum er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en videregående voksenuddannelsen (VVU). Du skal endvidere have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.


Opfylder du særlige krav, har du mulighed for at blive optaget på en Diplomuddannelse uden at have optjent to års relevant erhvervserfaring efter du har gennemført en adgangsgivende uddannelse.

De særlige krav er:

  • Du skal have en akademiuddannelse som højeste, forudgående uddannelse
  • Du skal have minimum fire års relevant erhvervserfaring bag dig
  • Du skal være i relevant beskæftigelse, når du optages på uddannelsen
Realkompetencevurdering

Opfylder du ikke de formelle krav om optagelse på den diplomuddannelse eller det/de diplommoduler du er interesseret i, kan du få lavet en realkompetencevurdering.

En realkompetencevurdering er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på.

Vi vurderer dine kvalifikationer op mod den givne diplomuddannelses eller diplommoduls mål og krav.

Med en realkompetencevurdering kan vi vurdere, om du med succes kan gennemføre diplomuddannelsen eller dele heraf.

Ansøg om realkompetencevurdering

Har du spørgsmål angående realkompetencevurdering, kontakt:

Lotte Leifing
Institutkoordinator

llei@dtu.dk

3588 5102  

Pris for jobcentre

Ønsker du, at dit jobcenter eller din kommune betaler for din deltagelse, så er prisen lidt højere end angivet, da DTU ikke modtager statsligt tilskud i disse tilfælde. Når du har vendt det med jobcentret, bedes du kontakte os på learnforlife@dtu.dk eller tlf. 45 25 45 25 for at håndtere tilmelding og betaling.

Søg økonomisk støtte

Den Statslige Kompetencefond

Er du ansat i staten har du mulighed for at søge om at få betalt din efteruddannelse. Du kan modtage op til 50.000 kr. i støtte fra Den Statslige Kompetencefond.

Læs mere her eller kontakt DTU Learn for Life på +45 4525 4525.

Omstillingsfonden

Er du i arbejde og faglært eller ufaglært og ønsker du en videregående uddannelse på diplomniveau, så har du mulighed for at søge om tilskud til deltagerbetalingen fra Omstillingsfonden.

Ordningen løber til om med 2021 og giver dig mulighed for at søge om et årligt tilskud på op til 10.000 kr. til deltagerbetaling.

Bemærk følgende:

  • Det er ikke muligt at søge efter midler efter kursusstart
  • Tilskuddet kan ikke bruges til at dække udgifter til bøger, transport, forplejning og lignende.

Læs mere her eller kontakt DTU Learn for Life på + 45 4525 4525.

Tilmelding

Start

Kommer snart

Varighed

14 lektioner

Sted

2750 Ballerup, Lautrupvang 15

Pris

15.000,00 DKK

Ingen ledige pladser

Tilmelding