Statistisk modellering: teori og anvendelser
Overordnede kursusmål
At give deltagerne et overblik over de mest anvendte statistiske metoder samt at give en introduktion til videregående statistiske emner med fokus på likelihood teori. Deltagerne sættes i stand til at udføre statistiske analyser vha. statistik programpakken R. Der lægges stor vægt på fortolkning og præsentation af statistiske resultater. Kurset tænkes som bindeled mellem kursus 02402/02403 Introduktion til statistik og de videregående statistikkurser på instituttet.
See course description in English
Læringsmål
- Formulere og anvende hyppigt anvendte statistiske modeller
- Udføre modelkontrol og være i stand til at vurdere avendeligheden af statistiske metoder i specifikke anvendelser
- Kunne fortolke og præsentere resultater fra statistisk analyse
- Anvende estimeringsmetoder, specielt Maximum Likelihood princippet
- Udføre likelihood ratio tests, Wald test og bruge profile likelihood funktionen til at vurdere parameter usikkerhed
- Bruge simuleringsbaserede metoder til usikkerhedsestimation
- Kunne udføre standard statistiske analyse ved hjælp af den statistiske software R
- Anerkende den mulige brug af og potentialet for mere avancerede statistiske metoder
- Beskrive og anvende generaliserede lineære modeller
- Bruge ikke-parametriske (Kaplan-Meier) og parametriske metoder til at beskrive og sammenligne overlevelsesdata
- Modellere tidsrække data ved hjælp af skjulte Markov-modeller
Kursusindhold
Der vil blive undervist i de mest anvendte statistiske metoder, som regel med udgangspunkt i praktiske problemstillinger og ved brug af den statistiske programpakker R. Derudover gives en introduktion til mere teoretiske emner. Der lægges vægt på at træne og diskutere statistisk tankegang, samtidig med at der introduceres de emner, der behandles grundigere i de øvrige videregående statistikkurser på instituttet.
Mulige starttidspunkter
- 36 – 49 (tirs 13-17)
Undervisningsform
Forelæsninger og øvelser (integrerede) samt løsning af praktiske opgaver.




