Fysisk Geodæsi
Overordnede kursusmål
Jordens tyngdefelt varierer fra sted til sted afhængigt af undergrundens sammensætning. Variationerne påvirker Jordens form og bevirker blandt andet, at vandet i havene ikke følger en simpel flade. Geoiden er en tyngdeækvipotentialflade, som beskriver den aktuelle nulniveauflade. På land er Geoiden nødvendig for at kunne bestemme fysiske højder med satellitpositionering.
Målet med kurset er at give de studerende et godt kendskab til de matematiske modeller og metoder, der ligger til grund for beskrivelse af Jordens geometri og tyngdefelt.
See course description in English
Læringsmål
- Analyser og beskriv sammenhængden mellemn Jordens tyngdefelt og Jordens form
- Planæg og udfør en tyngdeopmåling samt netværksudjævning
- Nævn de fysiske processer som bidrager til tidslig variation i Jordens tyngdefelt samt deres omfang og tidsskala
- Nævn de parametre som definerer en ellipsoide og idenfificer forskelle mellem tyngdedisturbanser og tyngdeanomalier
- Anvend frilufts- og terræn-reduktioner og beskriv Pratt-Hayford og Airy-Heiskanen isostatiske reduktioner
- Beregn geopotentialet og afladte variable fra sfærisk harmoniske modeller. Beskriv sammenhængen mellem sfærisk harmoniske funktioner, “mesh grids” og rumlig opløsning.
- Beskriv hvordan satellitbaserede metoder bidrager til kendskab af Jordens tyngdefelt og Jordens form
- Beskriv forskellen mellem forskellige typer af højdesystemer, identificer de associerede referenceflader og vær istand til at transformere mellem disse
- Forklar begreberne geoide og kvasigeoide og de vigtigste modelleringsteknikker ved geoidemodellering.
- Beskriv en relationen mellem geometrisk nivellement og gravimetrisk geoide/kvasigeoide
- Vær i stand til at modellere en kvasigeoide med to forskellige metoder (sfærisk FFT og kollokation)
Kursusindhold
Kursets omhandler: Jordens tyngdefelt, måling af tyngdefelt på land samt fra fly og satellit, beregning af geoide, samt satellitter og deres bevægelse i tyngdefeltet. Kurset har endvidere elementer i geostatistik og estimering.
Undervisningsform
Forelæsninger, øvelser og felttur.