Enkeltfag Engelsk 5 ECTS

Stål-pladekonstruktioner

Overordnede kursusmål

At give de studerende et videregående kendskab til stålkonstruktioners beregning og udformning, der sætter dem i stand til at behandle avancerede større stålkonstruktioner. Derudover at sætte de studerende i stand til på et matematisk-fysisk grundlag at beregne styrke- og stabilitets-forhold for forskellige typer af teknisk vigtige plade-konstruktioner udført i stål og andre metalliske konstruktionsmaterialer, og at anvende dette beregningsgrundlag til at analysere og dimensionere plade-elementer i stål-konstruktioner såsom broer, bygninger, skibe, offshore- og øvrige industri-konstruktioner.

See course description in English

Læringsmål

  • Redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for avancerede beregningsmodeller, herunder pladeteori for både uafstivede og afstivede plader.
  • Foretage kvalitative vurderinger såvel som mere detaljerede beregninger af store avancerede stålkonstruktioner.
  • Foretage beregning og design af avancerede stålkonstruktioner fra praksis, herunder formulere relevante randbetingelser for pladefelter i større pladekonstruktioner.
  • Udføre teoretiske spændings- og deformations-analyser af uafstivede og afstivede tyndvæggede pladekonstruktioner ved hjælp af Naviers, Levys og Rayleigh-Ritz metoder.
  • Foretage beregning og design af pladedragere, inkl. bestemmelse af overkritisk bæreevne.
  • Beregne og dimensionere svejsninger for større avancerede stålkonstruktioner.
  • Udføre teoretiske stabilitets-analyser af rektangulære uafstivede og afstivede plade-felter.
  • Redegøre for ultimativ styrke af rektangulære, lateralt belastede uafstivede og afstivede pladekonstruktioner.
  • Anvende et kommercielt FEM program til analyse og design af en uafstivet såvel som afstivet plade-konstruktion udført i stål eller alternative metalliske materialer.
  • Bestemme udmattelseslevetiden for større avancerede stålkonstruktioner.
  • Sammenligne analytiske, numeriske og eksperimentelt opnåede resultater for en given belastet plade-konstruktion og herudfra evaluere kvaliteten af de respektive resultater.
  • Skrive en teknisk rapport over en undersøgelse omfattende ovenstående punkter anvendt i et praktisk design-eksempel fra en bro, bygning, skib, offshore-eller industri-konstruktion.

Kursusindhold

1) Uafstivede og afstivede plader: Differentialligninger, stivhedsegenskaber af afstivede pladepaneler, spændingsbestemmelse, randbetingelser, løsningsmetoder (Navier og Rayleigh-Ritz metoder). Plader med store udbøjninger.

2) Stabilitet af plader: Analytiske buling-løsninger, energimetoden, afstivede plader og indflydelse af imperfektioner.

3) Ultimativ styrke og svigt-mekanismer: Flydelinje-teori, ultimativ styrke i kompression for metalliske plader.

4) Analyse og design af svejsninger for større stålkonstruktioner.

5) Bøjning og stabilitet af sammensatte plade-felter såsom pladedragere, bro- og skibs-tværsnit, herunder indflydelse af afstivninger og flyde- og overkritisk bæreevne.

6) Bøjning og stabilitet af store gittersøjle- og jacket-konstruktioner bestående af sammensatte stang- og bjælke-elementer.

7) Udmattelsespåvirkede stålkonstruktioner og brudmekanisk bestemmelse af udmattelseslevetid.

8) Designprincipper og praktisk anvendelse af både analytiske løsninger og FEM-analyser for konstruktioner indenfor typiske anvendelser af stålkonstruktioner såsom broer, bygninger, skibe, offshore- og industrielle konstruktioner.

Anbefalede forudsætninger

41955/41502/41958/41815, for bygningsingeniør-studerende er 41957 også en ønskelig faglig forudsætning.

Undervisningsform

Forelæsninger og projektopgaver.

Se kurset i kursusbasen

Tilmelding

Sprog

Engelsk

Varighed

13 uger

Sted

DTU Lyngby Campus

Institut

Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi

Kursus ID 41972
Kursustype Kandidat
Dage man 8-12
Pris

9.250,00 kr.

Tilmelding