Fysiske processer i astronomi

• beskrive de vigtigste astrofysiske kilder af elektromagnetiske og ikke-elektromagnetiske stråling
• skelne mellem de astrofysiske processer, der producerer højenergistråling og sammenligne deres relative betydning for en række røntgenkilder
• forklare de fysiske mekanismer, der er involveret i forskellige stadier af stjerneudvikling for forskellige stjernemasser
• identificere og beskrive årsager til stjernernes variabilitet og deres observerbare virkninger
• udlede og sammenligne de fundamentale egenskaber for kompakte objekter (hvide dværge, neutron stjerner, og sorte huller) og forklare deres dannelse, som det sidste led i en stjernes liv
• udlede og sammenligne egenskaberne for røntgendobbeltstjerner og den grundlæggende fysik involveret i accretionmekanismen
• forklare forbigående fænomener forbundet med stjerneeksplosioner og sammensmeltninger af kompakte objekter, herunder supernovaer og gammaglimt
• beskrive de fænomener, som optræder i midten af aktive galakser
• forklare og udnytte røntgenobservationer i forbindelse med galaksehobe.
• anvende teori for at kvantificere astrofysiske egenskaber som luminositet, flux, temperatur, masse, osv.
• tilegne sig forskningsbaseret viden på observationel astrofysik
• fremlægge, sammenfatte og fortolke relevante videnskabelige artikler.

Kurset omhandler nogle af Universets mest energirige objekter og fænomener. Det går i dybden med de forskellige faser af stjerners udvikling og tilhørende variationer, såsom stjerneoscillationer.
Kurset giver yderligere indsigt i meget energirige astrofysiske fænomener gennem deres observationsmæssige egenskaber, herunder tidslige og spektrale variationer. Eksempler omfatter gammaudbrud, supernovaeksplosioner og deres rester, akkretionsprocesser omkring hvide dværge, neutronstjerner og sorte huller i røntgendobbeltsystemer, aktive galakser med et supermassivt sort hul i deres centrum samt gigantiske galaksehobe.
Højenergi-astrofysik er et meget aktivt område inden for moderne astronomi, og størstedelen af vores viden om dets objekter stammer fra observationsstudier. Den nyeste forskning på området, både fra kursets undervisere og fra internationale samarbejder, præsenteres. De fysiske processer, termiske såvel som ikke-termiske, der frembringer den observerede elektromagnetiske stråling, forklares.
Disse højenergiske fænomener udsender også ikke‑elektromagnetisk stråling, og kurset berører derfor også observationer af gravitationsbølger.

30120/30121/10024/10034/10036/30400

Interaktive forelæsninger, artikelpræsentationer, og regneøvelser.