Enkeltfag Engelsk 5 ECTS

From Analytics to Action

Overordnede kursusmål

Kursets generelle formål er at kvalificere den studerende til at forstå og håndtere problemer og muligheder i dataanalyseprojekter fra et ledelsesperspektiv. Den studerende bliver i stand til at identificere og vurdere udfordringer i forbindelse med dataprojekters forretningsmæssige og organisatoriske værdi samt udfordringer i forbindelse med deres gennemførsel, herunder indsamling, analyse og visualisering af data, involverede, processer, teknologi og organisation. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på formidling af dataprojekters resultater og forudsætninger, herunder forskellige strategier for datavisualisering og inddragelse af interessenter, samt oversættelse af dataprojektets potentialer til virksomhedens eller organisationens forretningsområde. De studerende skal som et team være i stand til at finde løsninger på identificerede udfordringer og kommunikere dem klart i ledelsessammenhæng.

See course description in English

Læringsmål

  • gennemføre en grundig analyse af udfordringer og muligheder i et konkret dataanalyseprojekt
  • identificere projektets interessenter
  • definere projektets forretningsmæssige værdi
  • sammenligne og vurdere potentielle faldgruber og barrierer for projektet
  • udvikle en realistisk og velgennemtænkt plan for projektets gennemførsel i en konkret virksomhed
  • visualisere projektets forudsætninger, processer og resultater.
  • reflektere over projektets mulige konsekvenser for marked og organisation.
  • designe en strategi for inddragelse af aktører, der er relevante for projektets gennemførsel og gennemslagskraft
  • udarbejde en præsentation af projektets muligheder og udfordringer til den øverste ledelse
  • formidle projektets resultater og relevans for virksomhedens forretning i et klart og velargumenteret sprog

Kursusindhold

Dataanalyseprojekters rolle i forskellige organisatoriske sammenhænge. Udfordringer i forbindelse med dataanalyseprojekters gennemførsel i virksomheder. Forskellige typer af datavisualisering og strategier for deres anvendelse. Forskellige teorier om data og datanalysers effekter på markeder og organisationer. Inddragelse af interessenter i analyser af data. Vurdering af dataprojekters forretningsmæssige værdi. Diskussion af spørgsmål vedrørende datakvalitet. Typiske dataanalyseprocesmodeller. Teknologiske udfordringer. Analyse af aktører. Dataanalysestrategi. Diskussioner, artikler og mini-cases vil give deltagerne mulighed for at diskutere enkelte aspekter af ledelsesudfordringer og løsninger. Inden for et projekt baseret på et casestudie vil deltagerne anvende deres viden i et team og levere løsninger.

Anbefalede forudsætninger

Kurset kræver en grundlæggende forståelse af dataanalysemetoder (f.eks. maskinlæring, social data science, eller statistik).

Undervisningsform

Forelæsninger, præsentationer fra virksomheder, gruppearbejde i hold på 6 studerende

Fakultet

Bemærkninger

Dette kursus kan føre til udarbejdelse af en kandidatafhandling.

Se kurset i kursusbasen

Tilmelding

Sprog

Engelsk

Varighed

13 uger

Institut

Management

Sted

DTU Lyngby Campus

Kursus ID 42576
Kursustype Kandidat
Semesterstart Uge 6
Semester slut Uge 20
Dage man 8-12
Pris

9.250,00 kr.

Tilmelding