Bygningsfornyelse registrering, ide og design
Overordnede kursusmål
Den studerende skal gennem kurset erhverve sig viden om danske bygningstradition gennem tiderne. Ud fra denne viden udarbejdes designforslag, så bygningen vil kunne opfylde nutidige og fremtidens krav til indretning, energiforbrug, indeklima og bæredygtighed. Designforslaget vil kræve fornyelse af mekaniske installationer samt nødvendige konstruktive ændringer af de bærende konstruktioner i bygningen.
See course description in English
Læringsmål
- Vurdere og analysere et ældre byggeri, med fokus på udarbejdelse af en handlingsplan for hvordan bygningen kan renoveres, så den opfylder fremtidens funktionskrav, energikrav -og bæredygtighedskrav.
- Udarbejde forslag til en mere nutidig ruminddeling med særlig vægt på etablering af vådrum.
- Udarbejde forslag til energirenovering af bygningen.
- Udarbejde forslag til etablering af rekreative områder på tag eller på terræn, samt nye altaner med fokus på energioptimering, tilbageholdelse af regnvand og energiproduktion.
- Vurdere de brandtekniske forhold.
- Udarbejde et Energimærke for bygningen
- Designforslag af nye varme -og ventilations installationer til nutidigt energi -og komfortkrav.
- Designforslag af nye afløb-og vandinstallationer til nutidigt energi -og komfortkrav.
- Redegøre for gruppens samarbejde.
Kursusindhold
Bygninger anvender op mod 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. For at opfylde regeringens og EU’s mål om at reducere den eksisterende bygningsmasses energiforbrug med minimum 50 % inden år 2050, kræver det massive investeringer i renoveringsprojekter.
Samtidig ændres kravene til indretning og anvendelse af vores bygninger.
De studerende udarbejder en registrant med tilhørende designforslag til bygningsfornyelse, med følgende mener:
• Analyse og vurdering af bygnings tilstand
• Registrering og vurdering af mekaniske installationer og bygningskonstruktioner.
• Designforslag til ændring af indretning, med b.la. nyt badeværelse
• Designforslag til ændringer af klimaskærmen, med vurdering af minimering af energiforbruget.
• Designforslag til vand-, afløbs-, varme- og ventilations forhold til tidssvarende komfortniveau og minimering af fremtidigt resurseforbrug
• Designforslag til nødvendige konstruktive ændringer
• Bæredygtighedsvurdering af designforslagene
• Økonomisk vurdering af omkostninger ved de foreslåede løsninger.
Mulige starttidspunkter
- 36 – 49 (tirs 8-12)
Undervisningsform
Projektorganiseret kursusforløb.
Fremlæggelser og selvstudium.
Fakultet
Bemærkninger
Sektion for Bygningsteknologi og processer
Byggeri og Infrastruktur: Valgfag
Arktisk byggeri og Infrastruktur: Valgfag




