Introduktion til matematisk statistik
Overordnede kursusmål
At give deltagerne en indføring i statistisk tankegang og metoder med henblik på at give dem forståelse af tilfældig variation og af brugen af statistiske modeller herfor. Der lægges desuden vægt på den matematisk/sandsynlighedsteoretiske tilgang til statistik.
Vigtige statistiske principper for indsamling og undersøgelse af data introduceres, herunder metoder for valg af en egnet model for data, estimation, testning og verifikation af valgt model.
Deltagerne lærer at behandle et antal enkle problemer, som forekommer hyppigt i ingeniørmæssig praksis og sættes derved i stand til vurdere og forholde sig kritisk til statistiske (empiriske) undersøgelser og kilder. Samtidig med at det matematiske grundlag for de statistiske modeller behandles.
See course description in English
Læringsmål
- Beregne og fortolke simpel statistiske størrelser, herunder middelværdi, standardafvigelse, varians, median og kvartiler samt korrelation
- Anvende simple grafiske teknikker, herunder histogrammer, qq-normale plots og boxplot
- Identificere og beskrive sandsynlighedsfordelinger, herunder Poisson, binomial, eksponentiel og normalfordelingen ved hjælp af Python
- Sammenligne forskellige statistiske metoder
- Anvende og fortolke vigtige statistiske begreber, såsom formulering af modeller, parameterestimering, konstruktion af konfidensintervaller og hypotesetestning
- Anvende og fortolke simple statistiske metoder indenfor simpel og multipel lineær regression, samt en- og tovejs variansanalyse
- Anvende og fortolke simple statistiske metoder inden for en- og to stikprøvesituationer og for tælledata
- Bruge Python og fortolke dets output
- Fortolke styrkeberegninger og beregne stikprøvestørrelser i forskellige sammenhænge ved hjælp af Python
- Debattere og kritisere empirisk baseret information og genkende almindelilge tatistiske termer
- Anvende matrixformuleringen af den generelle lineære model og udlede teststørrelser baseret på projektioner
- Redegøre for udledningen af simple statistiske test baseret på normal fordelings hypotesen
Kursusindhold
Enkle metoder til grafisk og tabellarisk vurdering af indsamlede eller målte data: empiriske fordelinger, histogram, normal-plot, box-plot. Modelformulering.
Modelkontrol: kontrol af fordelingslov. Anvendelse af især Poisson-, binomial-, exponential- og normalfordelingen. Estimation og test af parametre og konstruktion af konfidensintervaller i hyppigt forekommende situationer (middelværdier, varianser, proportioner). Regressionsanalyse med een uafhængig variabel og introduktion til variansanalyser og kontingenstabeller. Estimationsteori. Introduktion til analyse af antalstabeller og til simuleringsbaserede metoder.
For alle metoder gælder at der både lægges vægt på anvendelser og på det matematiske grundlag for de statistiske metoder.
Mulige starttidspunkter
- 23 – 26
Undervisningsform
Oversigtforelæsninger, grupperegning, projekter.
Fakultet
Bemærkninger
Kurset er rettet mod matematisk orienterede studerende. Kurset er et generelt introducerende metodekursus. Det vil være en fordel at tage 02405 “Sandsynlighedsregning” enten før eller efter. Forelæsninger gives på dansk, men engelske web-baserede forelæsninger vil være tilgængelige.