Enkeltfag Engelsk 10 ECTS

Elektromagnetisme for sundhedsteknologi

Overordnede kursusmål

Formålet med kurset er at give det teoretiske fundament for elektromagnetisme i sundhedsteknologi med anvendelser indenfor optik, magnetisk resonans billeddannelse (MRI), bioelektriske målinger og instrumentering. Anvendelser introduceres gennem øvelser med fokus på f.eks. optisk billeddannelse og spektroskopi, bioelektriske målinger og de operationelle principper for magnetisk resonans billeddannelse.

See course description in English

Læringsmål

  • anvende vektoranalyse (divergens, gradient, rotation, Gauss’- og Stokes’-sætningerne) indenfor elektromagnetiske problemer.
  • beregne elektrostatiske kræfter, felter og potentialer for enkle eller symmetriske ladningsfordelinger.
  • beregne magnetiske kræfter, felter og vektorpotentialer for enkle eller symmetriske fordelinger af strømme.
  • beregne elektromagnetiske felter i materialer med polarisering og magnetisering.
  • bestemme den elektriske og magnetiske feltenergi, samt det tilhørende arbejde og energistrømstætheden.
  • beregne inducerede magnetiske og elektriske felter ved hjælp af loven om induktion og forskydningsstrømme.
  • løse Maxwells ligninger med randbetingelser for problemer med mere end et materiale.
  • forklare de elektromagnetiske principper for spoler, transformatorer og jævnstrømsmotorer.
  • fortolke Maxwells ligninger som grundlag for at forklare og bestemme elektromagnetiske bølger i vakuum og i stof.
  • forklare de elektromagnetiske principper i optik.
  • anvende elektrostatik til at beregne ekstracellulære potentialer fra bioelektriske strømkilder.
  • forklare hvorledes spoler bruges til at lave magnetfelter, som f.eks. dem der benyttes i en MR skanner.

Kursusindhold

Dette er et kursus i Maxwells teori om elektromagnetisme. Det involverer elektrostatik og magnetostatik i vakuum og i stof, magnetisk induktion, forskydningsstrømme, elektrodynamik, elektromagnetiske bølger i vakuum og i stof, elektromagnetisk arbejde, energi og energiflux, AC og DC kredsløb.

Anbefalede forudsætninger

01001/01002/02002/10060/22437

Undervisningsform

Forelæsninger og regneøvelser.

Fakultet

Pladsbegrænsning

Minimum 25.

Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav for antal deltagere for at kunne oprettes. Du får besked om, hvorvidt kurset oprettes senest 8 dage før kursusstart.

Se kurset i kursusbasen

Tilmelding

Sprog

Engelsk

Varighed

13 uger

Institut

Sundhedsteknologi

Sted

DTU Lyngby Campus

Kursus ID 22476
Kursustype Bachelor
Semesterstart Uge 6
Semester slut Uge 20
Dage man 8-12, tors 13-17
Pris

18.500,00 kr.

Vær opmærksom på dette kursus har deltager begrænsninger. Læs mere

Tilmelding