Energiøkonomi
Overordnede kursusmål
Med udgangspunkt i økonomisk teori er det formålet at give de studerende en fundamental forståelse for den nuværende struktur af energisektoren samt de dynamiske udfordringer, den står overfor, både nationalt og internationalt. Dette inkluderer en forståelse for energiøkonomi, energimarkeder, energipolitik, regulering og ressourcer. Den teoretiske basis for kurset er den økonomiske teori der er relevant for disse emner. Ydermere forventes de studerende at kunne relatere disse elementer til bæredygtig udvikling. Miljøøkonomiske instrumenter vil blive sammenlignet i relation til forskellige politikmål og institutionelle rammer i energisektoren. De studerende forventes at udvikle kompetencer i at fortolke, forklare og diskutere udfordringerne for energisektoren, energipolitikken og energireguleringen i et økonomisk perspektiv.
See course description in English
Læringsmål
- Forklare og anvende grundlæggende begreber i økonomisk teori som f.eks. efterspørgsel og udbud, generel ligevægt og markeder
- Beskrive et lands energistruktur og anvende relevante indikatorer til international sammenligning
- Identificere og forklare det dynamiske samspil mellem energimarkeder samt beskrive vigtigheden af institutionelle og organisatoriske forhold for effektiviteten af energimarkeder
- Analysere elmarkedet baseret på lastvarighedskurver, screening-kurver og omkostningsdækning af kraftværker
- Modellere sammenhænge indenfor elmarkeder afhængigt af konkurrenceforhold
- Beskrive sammenhængen mellem investeringer og tilstrækkelig kapacitet på elmarkedet og hvordan kapacitetsbetaling designes.
- Analysere effekterne af og samspillet mellem forskellige reguleringsmetoder såsom skatter og omsættelige kvoter (fordele og ulemper ved de forskellige reguleringsmetoder under forskellige antagelser)
- Analysere og sammenligne konsekvenserne af forskellige støtteordninger og auktionsmekanismer for investeringer i vedvarende energiteknologier
- Beskrive de lovgivningsmæssige og politiske valg i forbindelse med adskillelse og regulering af energinet
- Analysere energiefterspørgsel og elbelastningsmønstre, og hvordan de påvirker energisystemerne
- Anvende kvantitative metoder til energiøkonomisk analyse
Kursusindhold
Kurset tager udgangspunkt i mikroøkonomiske principper og belyser energisektor, markeder og regulering herudfra. Kurset giver en general introduktion til energisektoren på både nationalt og internationalt niveau. Hovedfokus ligger på de forskellige energimarkeder (primært el, men desuden olie, gas, udledninger mv.) Dette omfatter markedsdesign, markedsinteraktioner samt potentielle markedsfejl. Disse emner vil blive analyseret og diskuteret under hensyntagen til eksternaliteter, miljøafgifter, kvantitativ regulering og markedsmagt. Vi diskuterer regulatoriske løsningsmuligheder under forskellige rammebetingelser.
Der anvendes udsnit af lærebøger. Ydermere vil videnskabelige artikler, der anvender toøkonomisk teori i forhold til et relevant emne, blive gennemgået og diskuteret.
Kurset anvender en ligestillingspolitik uden forskelsbehandling af køn, alder, religiøs overbevisning eller handicap.
Anbefalede forudsætninger
01005/42009, Grundlæggende viden om mikroøkonomi, teori om elmarkedet og liberalisering af energimarkederne er et plus.
For studerende, der ikke har tidligere erfaring med mikroøkonomisk teori, anbefales det stærkt at læse Gregory Mankiw, “Principles of Microeconomics”, Chapter 6–10.
Undervisningsform
Kurset i energiøkonomi er planlagt til 4 timer om ugen, fordelt på 2 timers forelæsninger i auditoriet og 2 timers praksis og gruppearbejde. De studerende skal også forvente yderligere involvering uden for de dedikerede kursustimer.
Fakultet
Bemærkninger
Undervisningen er tilrettelagt i forhold til studerende på kandidatuddannelsen i bæredygtig energi