Bygningsbrandteknik
Overordnede kursusmål
At bibringe de studerendes forståelse for bygningsbrandteknikken og dennes betydning for sikring af menneskelige, materielle og økonomiske værdier, som indgår i tidens byggeri, – og at give deltagerne en sådan indsigt i fagets mangeartede områder, at de vil blive i stand til at behandle såvel brandtekniske detailproblemer som sager i større sammenhæng, det være sig af praktisk orienteret art eller inden for forskning og udvikling.
See course description in English
Læringsmål
- Redegøre for gældende brandteknisk lovgivning
- Foretage valg af anvendelseskategori(er) for et byggeprojekt
- Forklare metoder for aktiv og passiv brandsikring
- Bedømme om korrekt brandprøvningsmetode er blevet anvendt for diverse byggematerialer og bygningselementer
- Give en brandteknisk vurdering af brandsikkerheden i en bygning
- Udarbejde en brandstrategirapport for et byggeprojekt
- Forklare principperne for brandventilation og sprinkleranlæg
- Forklare principperne i, og formålet med, en følsomhedsanalyse på brandområdet
- Skelne projekter hvor byggeloven er gældende fra projekter hvor beredskabsloven er gældende
- Redegøre for risikoklasser og brandklasser
Kursusindhold
Kurset indeholder læring om brandskadernes udvikling og bygningsbrandlovgivningen. Kurset giver introdution til brandteknisk prøvning og klassifikation. Kurset indfører også viden om de termiske processer, bygningsmaterialernes brandtekniske egenskaber samt en introduktion til brandteknisk dimensionering af bygningskonstruktioner. Kurset indholder i øvrigt læring om aktiv og passiv brandsikring, brandrisiko og brandsikring af forskellige bygningskategorier. Endligt indeholder kurset indføring i brandteknisk analyse og planlægning af byggeprojekter, herunder ved præsentaion af case studies.
Undervisningsform
Undervisning på DTU og fjernundervisning med vejledning, samt øvelser/opgaver
Fakultet
Pladsbegrænsning
Minimum 10, Maksimum: 35.
Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav til antal deltagere. Derudover er der begrænsning på antallet af studiepladser. Er der for få tilmeldinger oprettes kurset ikke. Er der for mange tilmeldinger, vil der blive trukket lod om pladserne. Du får besked om, om du har fået tildelt en studieplads senest 8 dage før kursusstart.




