Enkeltfag Dansk 5 ECTS

Bæredygtighed og livscyklusvurderinger

Overordnede kursusmål

At give de studerende en forståelse for ingeniørløsningers påvirkninger af klima, miljø og natur, herunder ingeniørløsninger indenfor egen uddannelsesretning (fx nye produkter, processer, bygninger, infrastruktur, energiforsyning, kemikalier og fødevare). Den studerende vil gennem livscyklusvurderinger lære at kvantificere miljøpåvirkninger af klima og natur, herunder økosystemer, biodiversitet, vand- og havmiljø. Kurset hviler på en grundlæggende forståelse af planetære grænser og absolut bæredygtighed. På baggrund af livscyklusvurderinger vil den studerende arbejde med løsningsudvikling, der adresserer udnyttelse af ressourcer, herunder energi, materialer og landareal.

See course description in English

Læringsmål

  • Forstå absolut bæredygtighed, de planetære grænser og FN ‘s mål for bæredygtig udvikling
  • Forstå samfundets påvirkninger af klima, økosystemer, biodiversitet, vand- og havmiljø (fx CO2e-emissioner, skovrydning, overudnyttelse, eutrofiering og forurening af vand, jord og luft)
  • Forstå principper for bæredygtige ingeniørløsninger, herunder Design for Sustainability, Cirkulær Økonomi og anvendelse af digitale teknologier til fx energieffektivisering
  • Kvantificere og analysere miljømæssig bæredygtighed af et produktsystem ved hjælp af livscyklusvurderinger (LCA)
  • Planlægge og udføre dataindsamling af materiale- og energiforbrug samt emissioner af processer i et produktsystems livscyklus
  • Anvend state-of-the-art værktøjer til at kvantificere og fortolke livscykluspåvirkninger
  • Kritisk fortolke livscykluspåvirkninger ud fra absolut bæredygtighed, planetære grænser, og principper for bæredygtigt forbrug
  • Fortolke og bruge livscyklusvurderinger udført af andre og udføre en kritisk gennemgang af et LCA-studie
  • Identificer og kritisk vurdér de vigtigste styrker og svagheder ved LCA-studier (eget og andres studier)
  • Foreslå løsninger, der udnytter ny teknologi (fx elektrificering, materialepas og processer for genanvendelse) eller effektiviserer ressource af energi, materialer, arealbehov og påvirkninger af natur, biodiversitet og økosystemer
  • Forstå en virksomheds bæredygtighedsrapport og de data, dokumentation og beregninger, der indgår i rapporteringen

Kursusindhold

Kurset introducerer miljømæssig bæredygtighed i en ingeniørfaglig kontekst og kobler tekniske løsninger til påvirkninger af klima, miljø og natur. Det er forankret i absolut bæredygtighed, planetære grænser og FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

De studerende opnår en systemforståelse af centrale miljøudfordringer som klimaforandringer, tab af biodiversitet og påvirkninger af økosystemer samt vand- og havmiljø. Et centralt element er livscyklusvurderinger (LCA), hvor de studerende lærer at kvantificere miljøpåvirkninger på tværs af et produkts livscyklus, herunder dataindsamling, modellering og anvendelse af relevante værktøjer, med fokus på fortolkning og kritisk vurdering.

På denne baggrund arbejder kurset med udvikling af mere bæredygtige ingeniørløsninger gennem tilgange som Design for Sustainability, cirkulær økonomi og anvendelse af digitale teknologier til ressourceeffektivisering. De studerende arbejder med løsningsorienterede metoder, der adresserer brugen af energi, materialer og areal.

Afslutningsvis introducerer kurset virksomheders bæredygtighedsrapportering, så de studerende kan forstå og kritisk vurdere, hvordan miljømæssig performance måles og dokumenteres i praksis.

Undervisningsform

Forelæsninger, case-arbejder, mindre øvelser

Se kurset i kursusbasen

Tilmelding

Sprog

Dansk

Varighed

13 uger

Institut

Engineering Technology

Sted

DTU Risø Campus

Kursus ID 62130
Kursustype Diplomingeniør
Dage fre 8-12
Pris

9.250,00 kr.

Tilmelding