Operativsystemer
Overordnede kursusmål
Operativsystemer leverer den fornødne funktionalitet til at afvikle computerprogrammer. Deres anvendelse spænder fra små, indlejrede systemer til store server installationer. Selvom disse systemer kræver forskelligartede operativsystemer har deres grundlæggende funktionalitet mange fællestræk. I dette kursus får du en mulighed for at stifte bekendskab med operativsystemer og for at udforske deres implementering og virkemåde.
See course description in English
Læringsmål
- forklare operativsystemets rolle og afvikling af computerprogrammer.
- definere grundlæggende operativsystem-begreber med egne ord.
- identificere strategier for kommunikation og synkronisering blandt forskellige programmer.
- programmere mod operativsystemets grænseflade.
- designe og implementere operativsystem-dele såsom en scheduler eller en drivrutine.
- foreslå og designe strategier til implementation af operativsystemer til multi-processor systemer.
- evaluere fordele og ulemper ved forskellige tilgange og anvende dem til virkelige situationer
- kritisk analysere et operativsystem, identificere præstationsbehov og forsvare implementeringsstrategier.
Kursusindhold
Operativsystemer: Processer, tråde, skedulering. Systemkald. Understøttelse af synkronisering og kommunikation. Operativsystemers opbygning. Drivprogrammer. Virtuel hukommelse. Filsystemer. Datasikkerhedsaspekter.
Undervisningsform
Forelæsninger, gruppeprojekt og eksperimenter, præsentationer.
Fakultet
Bemærkninger
Kurset er et specialiseringskursus i gruppen af teknologiske linjefag for bachelorlinjen Softwareteknologi.