Vidensskabelse og videnscirkulation. Hvordan vidste Edison og Newton – og hvordan ved du?

• Identificere, analysere og evaluere forskellige former for viden og måder at vide noget på, inkl. brugen af forskellige former for viden og forskellige videnstraditioner i forskellige fag.
• Identificere og reflektere over forskellige former for visualisering af viden, deres historie og betydning (kort, diagrammer, modeller osv.).
• Reflektere over klassifikationssystemer, standarder og enheder, deres historie og betydning (fx meteren og andre SI-enheder).
• Analysere sammenhængen mellem viden, sprog, praksis og materialitet (ting og steder).
• Identificere, “fremmedgøre” og evaluere egne opfattelser og antagelser omkring, hvad der er rigtig og sand viden.
• Argumentere for egen viden og måder at vide på i tværfaglige miljøer, hvor andre måske repræsenterer andre antagelser om viden (andre videnskulturer).
• Vurdere stærke og svage argumenter fremført af folk fra andre professioner og videnskulturer.
• Kommunikere egen viden, både mundtligt og skriftligt, inkl. at følge akademiske henvisningsstandarder og andre konventioner i akademia.
• Reflektere over forholdet mellem magt og viden og ekspertens rolle gennem tiden

Tycho Brahe tog astrologien, et felt de fleste i dag ikke forbinder med rigtig viden, meget alvorligt. Lord Kelvin forbandt viden med det, vi kan måle og udtrykke i tal. Og i dag bruger vi fx statistik, det periodiske system, meteren og avancerede måleinstrumenter hele tiden, som regel uden at tænke over, at de redskaber er menneskeskabte.

I kurset vil vi bruge disse og mange andre eksempler fra teknologihistorien, videnskabshistorien og videnssociologien som baggrund for en diskussion af følgende kernestof:

• Hvad er viden?
• Vidensskabelse og -cirkulation til forskellige tider og forskellige steder
• Enheder, standarder, begreber og klassifikationssystemers historie
• Visualiseringer af viden og deres historie (kort, tegninger, diagrammer, modeller osv.)
• Vidensobjekter og -steder (bøger, instrumenter, laboratorier, biblioteker, internettet osv.)
• Kommunikation og argumentation.

Vi vil tage vores egen viden op til revision. Hvad ved vi – og hvordan ved vi det egentlig og hvordan kan vores viden være så forskellig?

2 års studier eller 42610/42611 Ingeniørfagets videnskabsteori/Theory of Science in Engineering eller ækvivalent kursus
Kurset anbefales særligt til studerende, der skal i gang med deres bachelor-, kandidat- eller ph.d.-projekt.

Forelæsninger, præsentationer, ekskursioner og projektarbejde.

I kurset arbejdes der med komplicerede argumenter, lange tekster og avancerede mundtlige og skriftlige fremstillinger. Det anbefales derfor kun til studerende (1) der er gode til engelsk eller (2) der er gode til dansk og samtidigt kan læse og forstå skriftlig eller mundtligt præsenteret engelsk.

Minimum 8, Maksimum: 30.

Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav til antal deltagere. Derudover er der begrænsning på antallet af studiepladser. Er der for få tilmeldinger oprettes kurset ikke. Er der for mange tilmeldinger, vil der blive trukket lod om pladserne. Du får besked om, om du har fået tildelt en studieplads senest 8 dage før kursusstart.