Ledelse af Bæredygtigt Byggeri 1 – Projektet

Dette kursus handler om ledelse af bæredygtighed i byggeprojekter og hvor i byggeprocessen, der foretages valg af afgørende betydning for det enkelte projekts bæredygtighed.
Kurset giver et teoretisk overblik over byggeprojekter, -programmer og -porteføljer og deres kontekst, ledelse, organisering og arbejdsdeling. Kurset omfatter interessentanalyser, forskellige projektledelsesmodeller, samt dilemmaer om ledelse, lederskab og følgeskab. Endvidere indgår etablering af ejerskab på tværs af organisationen. Som led i kurset anvendes metoder og værktøjer til ydelsesbeskrivelser, kravsspecifikationer etc. Endelig analyseres projekters risici, effekter og konsekvenser
Kurset er en del af modul 3 på Master i Bæredygtigt Byggeri. Kursusoversigten med de øvrige kurser kan ses her.
Udbytte for dig og din virksomhed
Deltagere i kurset opnår specifikke kompetencer om projektledelse af bæredygtighed i byggeprojekter, hvilket bl.a. omfatter
- identifikation af kritiske beslutningspunkter, ikke mindst tidligt i projektet
- vurdering og imødegåelse af risici ved bæredygtige byggeprojekter
- værktøjer til processtyring
- ledelse af valg vedrørende bæredygtige løsninger
- optimering af model for projektledelse af bæredygtigt byggeri
Virksomheden får tilført den nyeste forskningsbaserede viden om ledelse af bæredygtighed i byggeprojekter, hvilket kan medvirke til at styrke virksomhedens kompetenceprofil og konkurrenceevne.
Praktisk information
Kurset har en varighed på 6 uger og undervisningen foregår online. Undervisningen foregår hver onsdag fra 13.00-17.00.
På kursusmodulerne vil der typisk være ½ dag pr. uge, hvor de studerende deltager i tovejs online undervisning. Derudover afsættes 1 dag pr. kursus til deltagelse i online eksamen (projektfremlæggelser). De konkrete dage meldes ud af underviserne på de enkelte kurser.
Hvor det er muligt – dvs. hvis flere studerende bor/arbejder i samme geografiske område – overværer de studerende onlineundervisningen i mindre geografiske studiegrupper, der efter aftale samles hos en af deltagerne.
Projektarbejdet vil ligeledes være online, og de studerende planlægger selv.
Projektgrupperne tilknyttes en eller flere vejledere. Vejledning foregår online efter aftale mellem gruppen og vejlederen.
Udover onlineundervisning og projektarbejde vil der være en del selvstudier, hvor de studerende skal læse/se/høre div. studiemateriale, researche samt arbejde med sin del af projektet.
Adgangskrav
Der stilles samme adgangskrav til kurset, som der gør ved optagelse på Master i Bæredygtigt Byggeri. Dvs. at du skal opfylde følgende adgangskrav
- have afsluttet en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, fx som bygningsingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør
- have min. 2 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse
Bachelorer eller kandidater med andre uddannelsesretninger kan optages efter konkret vurdering, hvis de opfylder det andet krav.
Det kunne fx være personer, der arbejder i en bygherreorganisation.
Det er desværre ikke muligt at dispensere fra kravet om, at den relevante erhvervserfaring skal ligge efter afsluttet bachelor- eller kandidatuddannelse.
Pris
Prisen for at deltage i kurset er 16.000 kroner.
Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. DTU tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.
Betalingsbetingelser
Deltagerbetalingen giver ret til at følge undervisning, prøver og eksaminer, der hører til det pågældende kursus. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Du vil automatisk blive tilmeldt kurset når du har betalt fakturaen. Vi forbeholder os retten til at afmelde deltageren ved manglende betaling.
Undervisere
Hvert kursus har en kursusansvarlig fra et af de fire universiteter, samt en gennemgående underviser. Derudover kan der tilknyttes vejledere med særlige kompetencer.
Vi benytter os i vid udstrækning af at invitere gæsteundervisere, som kan være højt kvalificerede specialister fra et universitet eller en virksomhed. Det vil variere fra år til år, hvem vi inviterer.
Kursusansvarlig og gennemgående undervisere:
Gæsteundervisere:
Tilmelding
Sted | Online |
---|---|
Varighed | 6 uger |
Start | September 2025 |
Pris |
16.000,00 kr. |
---|

Har du spørgsmål?
Kontakt Helle Løvdal Buchardt ved faglige spørgsmål
Efteruddannelseskoordinator ved DTU Construct
E-mail: mbb@dtu.dk

Har du spørgsmål?
Kontakt Mike Frost ved praktiske spørgsmål vedr. tilmelding eller betaling
Kursuskoordinator
Telefon: +45 45 25 49 33
E-mail: mikfro@dtu.dk
Relaterede uddannelser
-
Online kursus Master Dansk 5 ECTS
Cirkulært Byggeri
- Start
- Oktober 2025
- Varighed
- 6 uger
- Pris
- 16.000,00 kr.
-
Online kursus Master Dansk 5 ECTS
Ledelse af Bæredygtigt Byggeri 3 – Forandringsprocesser
- Start
- 8. januar 2025
- Varighed
- 6 uger
- Pris
- 16.000,00 kr.
-
Master Dansk 60 ECTS
Master i Bæredygtigt Byggeri
- Pris
- 199.000,00 kr.
For virksomheder
Ønsker du at efteruddanne dine medarbejdere med kurser eller komplette uddannelsesforløb?
Skriv til learnforlife@dtu.dk