Kursus Dansk

Internatkursus: Master i Bæredygtigt Byggeri

I starten af hvert semester af Masteruddannelsen i Bæredygtigt Byggeri vil der blive arrangeret et internat med overnatning af varighed ca 1 døgn, fx fra fredag til lørdag. Internatet vil være intensivt arbejde med et emne eller en opgave, der relaterer sig til modulets tema.

Internaterne er en mulighed for at møde sine medstuderende og lære dem bedre at kende under hyggelige og fagligt inspirerende former.

Internatet er ikke obligatorisk, men de studerende opfordres til at deltage. Arrangementet er gratis for de studerende, der deltager i hele modulet.

Enkeltkursister kan også deltage mod betaling.

Program for internat

Internatet har to formål

• Netværk og mulighed for fysisk at møde medstuderende på Master i Bæredygtigt Byggeri.

Derfor er samtale og god mad vigtigt.

• Et fagligt indhold, som sætter perspektiv på det bæredygtige byggeri – gerne lidt skævt.

Vi starter fredag kl. 15 med kaffe, kage – og oplæg fra vores gæsteunderviser Jakob Strømann-Andersen, der skyder internatet i gang.

Deltagerne får en opgave, som de skal løse i mindre grupper i løbet af det døgn internatet varer.

Vi offentliggøre ikke opgaven på forhånd, for det er ikke meningen, at man skal forberede sig.

Ved frokosttid lørdag hænger grupperne deres bud på en løsning op til fælles diskussion.

Lørdag kl. 15 siger vi farvel og god weekend.

Praktisk information

Internatet for 2023, vil blive afholdt fra fredag den 25. august kl. 15:00 til lørdag den 26. august kl. 15:00 på Huset Middelfart, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart.

Adgangskrav

Der stilles samme adgangskrav til internatet, som der gør ved optagelse på Master i Bæredygtigt Byggeri. For at deltage i internatet skal du:

  • Være tilmeldt minimum ét af kurserne i efteråret 2023.

Pris

Internatet er gratis for kursister, der er tilmeldt hele modul 1.

Pris for kursister, der tager enkelte kurser: 2.750 kr.

Oplægsholdere

Tilmelding

Sted

Middelfart

Varighed

1 døgn

Start 25. august 2023
Slut 26. august 2023
Pris

2.750,00 kr.

Prisen er inkluderet i kursusafgiften for modul 1.
Enkeltkursister kan deltage mod betaling kr. 2.750.

0 pladser tilbage

Tilmelding