Kemisk Oceanografi

• Liste de hovedkomponenter af havvand og beskrive hvordan deres koncentrationer varier i verdenshavet som følge af balancen af deres specifik tilførsel, omsætning og fjernelse processer.
• Bergen opløselighed af gasser i havvand og deres rater af udveksling med atmosfæren og kende til de processorer der påvirker gasudveksling.
• Beskrive de oceanografiske forhold der styrer produktion af organiske materiale og dens nedbrydning under iltrigt og iltfattig forholde i havet og den efterfølgende påvirkning på kulstof, kvælstof og fosfor kemiske sammensætning.
• Beskrive de marin biogeokemiske stofkredsløb af kulstof, kvælstof, fosfor og silikat, og forstår hvordan de har ændret sig over tid og er en udfordring for bærdygtig udvikling.
• Forklar og opsummere hvordan eutrofiering påvirker vandkvalitet, især ilt og næringssalte biogeokemi.
• Klassificer spormetallernes fordeling i havet baserede på deres kilder og potentielle økologiske rolle.
• Beskriv brugen af stabile og radioisotoper som sporestoffer af oceanografiske processer (cirkulation, gasudveksling, biologisk optagelse og tid).
• Analyser de oceanografiske begreber, der undervises i ved bruge af et globale datasæt.
• Tag prøver for og måle koncentrationer af ilt, nitrat, fosfat og silikat i havvand og fortolker resultaterne i lys af vand masse blanding og biogeokemi.
• Udvikle en forelæsning om et valgt emne fra pensum.

Større og mindre bestanddele af havvand.
Gasopløselighed og udveksling med atmosfæren.
Støkiometri af marin organiske stof produktion og nedbrydning
Globale biogeokemiske stofkredsløb af kulstof, kvælstof og fosfor.
Kemiske bestanddele som indikatorer for vandmasseblanding.
Eutrofiering af kystområder.
Analyse af globale fordeling af bestanddele af havvand og laboratorie analyse af vandprøver fra prøvetagning og forsøge.

Forelæsninger.
Prøvetagning i felten.
Laboratorieeksperimenter og analyser.
Øvelser.

Dette kursus giver studerende kompetencer, der er relevante for FN’s SDG’er, især #14 (Life below water)