Enkeltfag Dansk 5 ECTS

Beredskabsteknik

Overordnede kursusmål

At give deltagerne brandtekniske forudsætninger og kompetencer til at varetage en analytisk sagsbehandling af bygge- og beredskabslovsmæssige tekniske forhold med fokus på relevante scenarier, risici, operative muligheder og begrænsninger samt forståelse for myndigheder, herunder beredskabets rolle og ansvar i den sammenhæng.

See course description in English

Læringsmål

  • Forklare de brandtekniske og beredskabsmæssige principper, der ligger til grund for vurdering af indsatsforhold i bygge- og beredskabslovsmæssige sager.
  • Redegøre for og anvende metodikker til dokumentation af byggelovmæssige og beredskabslovmæssige indsatsforhold.
  • Dokumentere og sammenligne de byggelovmæssige indsatsforhold i forhold til beredskabets faktiske materiel og taktik i udvalgt byggeri.
  • Afdække og behandle indsatsforhold ved fravigelser fra de præaccepterede løsninger i beredskabslovgivningens tekniske forskrifter.
  • Beskrive og anvende risikovurdering i beredskabslovsmæssige sammenhænge ift. de tekniske og forebyggende bestemmelser.
  • Analysere beredskabets operative kapacitet i relation til konkrete opgaver, herunder vurdering af scenarier og indsatstaktiske muligheder og begrænsninger.
  • Benytte metodikker inden for afdækning og behandling af relevante lokalplans- og samfundsmæssige risici i forhold til beredskabets indsatsforhold
  • Forklare forskellen mellem indsatstaktisk traditionel (ITT) og indsatstaktisk utraditionel

Kursusindhold

Kurset indeholder de byggelovmæssige og beredskabsmæssige indsatsforhold, og dertil knyttede krav om dokumentation og metodik. Kurset giver en grundig indføring i sagsbehandling, herunder ATMU (Arbejdsmiljø, Taktik, Materiel, Uddannelse). Kurset introducerer også risikovurdering ved skadesteder samt beredskabskapacitet og kvalitet. Indeholder også principper for slukningskapacitet, herunder nødvendig vandmængde, skum m.v. Metoder for skadestedsundersøgelse og indsatsevaluering (dataindsamling m.v) indgår også i kurset. Yderligere indhold er sporbevaring, brandårsager, dimensionering af de operationelle forhold (FBIM), redningstaktik, redningsmetoder, standarder (NFPA, BRE, SFPE), brandprøvninger, forståelse for samt beredskabets interaktion med installationer. Endelig er midlertidige konstruktioner som stilladser, tribuner, telte og sitecovers indeholdt i kurset.

Undervisningsform

Undervisning på DTU og fjernundervisning med vejledning, samt øvelser/opgaver

Fakultet

Pladsbegrænsning

Minimum 10, Maksimum: 35.

Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav til antal deltagere. Derudover er der begrænsning på antallet af studiepladser. Er der for få tilmeldinger oprettes kurset ikke. Er der for mange tilmeldinger, vil der blive trukket lod om pladserne. Du får besked om, om du har fået tildelt en studieplads senest 8 dage før kursusstart.

Se kurset i kursusbasen

Tilmelding

Sprog

Dansk

Varighed

13 uger

Institut

Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi

Sted

DTU Lyngby Campus

Kursus ID 41B26
Kursustype Deltidsmaster
Pris

9.250,00 kr.

Vær opmærksom på dette kursus har deltager begrænsninger. Læs mere

Tilmelding