Bygningsfornyelse – konstruktioner
Overordnede kursusmål
Den studerende skal gennem kurset erhverve sig viden om Bæredygtig bygningfornyelse. . I Den studerende projekterer de nødvendige ændringer af bygningens konstruktioner, således at bygningens indretning og forventede resourceforbrug opfylder nutidige og fremtidens krav til bæredygtigt byggeri.
See course description in English
Læringsmål
- Vurdere og analysere et ældre byggeri med fokus på udarbejdelse af en handlingsplan for, hvordan bygningen, kan renoveres/transformeres, så den opfylder fremtidens funktionskrav, energikrav og bæredygtighedskrav.
- Udarbejde forslag til en mere nutidig indretning eller transformation af bygningens anvendelse.
- Udarbejde forslag til energirenovering af bygningen.
- Udarbejde forslag til etablering af rekreative områder på tag eller på terræn, samt nye altaner med fokus på energioptimering, energiproduktion og tilbageholdelse af regnvand.
- Vurdere de brandtekniske forhold.
- Projektere de nødvendige konstruktive ændringer af bygningen, som den ændrede indretning kræver.
- Projektere udbedring af råd- og svampeskader.
- Projektere de nødvendige forstærkninger af fundamenter.
- Redegøre for gruppens samarbejde.
Kursusindhold
Bygninger anvender op mod 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. For at opfylde regeringen og EU’s mål om at reducere den eksisterende bygningsmasses energiforbrug med minimum 50 % inden år 2050, kræver det massive investeringer i renoveringsprojekter.
Samtidig skal bygningerne ombygges så de opfylder fremtidige krav til bæredygtigt byggeri.
Der udarbejdes et projektforslag som redegør for transformationer/ændringer af et ældre byggeri med følgende emner:
• Analyse af mulige bæredygtige tiltag
• Registrering og vurdering af bygningskonstruktioner.
• Økonomisk vurdering af omkostninger ved ombygning, vedligeholdelse og forbedringer.
Der udarbejdes udbudsprojekt for udvalgte fagområder eksempelvis:
• Projektering af konstruktive ændringer for ændret indretning/transformation.
• Projektering af udbedring for råd- og svampeskader.
• Projektering af forstærkning af fundamenter.
Mulige starttidspunkter
- 36 – 49 (tirs 13-17)
Undervisningsform
Projektorganiseret kursusforløb, hvor de studerende bidrager til en fælles løsning af et transformations-/renoveringsprojekt.
Fremlæggelse og diskussion, selvstudium.
Eksterne oplægsholdere og ekskursioner.
Fakultet
Bemærkninger
Sektion for Bygningsteknologi og processer
Byggeri og Infrastruktur : valgfag
Arktisk teknologi : valgfag
Pladsbegrænsning
Minimum 10.
Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav for antal deltagere for at kunne oprettes. Du får besked om, hvorvidt kurset oprettes senest 8 dage før kursusstart.




