Fiskerioceanografi

• Ved at benytte process knowledge og first principles, at kunne forudsige hvordan havtilstande og menneskelige aktiviteter (eks. fiskeri, stigende CO2 udslip, eutrofiering) påvirker fiskeæg og larvers økologi (kerneelementer 1-4).
• Beregne på individ- og bestands niveau, fiskelarvers fødeindtag og -krav ved hjælp af data om adfærd, bioenergetik og miljø. (kerneelementer 4, 5)
• Tilbageregne fødselsdag og fødested ved hjælp af larveotolitter og forklare hvordan denne type information er nyttig i forbindelse med rekrutteringsstudier (fx ved non-random dødelighed). (kerneelementer 4-6)
• Bruge økologisk og oceanografisk procesviden til kvantitative udtalelser og følgeslutninger om, hvordan bestande kunne reagere på forstyrrelser fra ligevægt (eks. klima-oceanografiske variationer, fiskeri, eutrofiering, invasive arter). (kerneelementer 1-5)
• Estimere størrelser og placeringer af levesteder for populationer eller arter under skiftende klima- og oceanografiske forhold ved hjælp af moderne habitatmodelleringsmetoder og oceanografiske, biologiske og livshistoriske data. (kerneelementer 1, 2, 3, 5).
• Opsummere mindst tre almindelige statistiske problemer forbundet med at analysere tidsserie data i fiskerioceanografi og marin økologi, og foreslå måder at minimere deres indvirkning på analyseresultater. (kerneelementer 5, 6)
• Demonstrere, ved hjælp af observationer og simulerede data, de fordele og faldgruber, der er forbundet med forskellige tilgange til modellering af tidsmæssige variationer i økologiske responsvariabler. (kerneelementer 3, 5, 6)
• Udføre centrale videnskabelige opgaver, såsom planlægning af forskning, udvikle hypoteser og kritisk vurdere resultaterne af fiskerioceanografiske dataanalyser, andre studerendes arbejde (dvs. peer review af andre studerendes værker) og peer-reviewed litteratur, samt formidle videnskabelige resultater mundtligt og på skrift. (kerneelementer 5, 6)

Kurset vil forklare og fortolke hvordan oceanografiske processer påvirker fiskebestandes produktion og udbredelse. Deltagerne vil lære hvordan de forskellige fysiske processer og mekanismer (såsom storme og ekstreme miljøforhold) påvirker fiskeæg, fiskelarver, juvenile og voksne fisk, og hvordan disse processer kan gøre fiskebestande mere eller mindre følsomme overfor menneskelige aktiviteter, såsom fiskeri og eutrofiering. Forelæsningerne vil i starten handle om de vigtigste principper og paradigmer indenfor fiskerioceanografi, for derefter at fokusere på fiskelarvernes fødeøkologi og dødelighed (forårsaget fx af fisk og gopler), og endelig omhandle hvordan havmiljøet påvirker de højere niveauer af biologisk organisation (såsom fisks biodiversitet, biogeografi, og trofiske rolle). Kurset vil dække principper og processer fra individ til bestands- og fiskesamfundsniveau, og fra lille til stor tidsmæssig og geografisk skala. Deltagerne vil lære hvordan viden om specifikke processer kan bruges til at rådgive om hvordan man kan bevare og forvalte fiskebestande og marine økosystemer. Kurset vil inkludere øvelser i modellering og statistisk databehandling og indgående analysere fiskeriets og havmiljøets påvirkning af 2-3 udvalgte fiskebestande og fiskesamfund.

25302/25307

Undervisningen vil basere sig på:
• Forelæsninger og gæsteforelæsninger.
• Mundtlige fremlæggelser.
• Øvelser, både individuelle og i grupper.

Dette kursus giver studerende kompetencer, der er relevante for FN’s SDG’er, især #12 (Responsible consumption and production), #13 (Climate action) og #14 (Life below water)

Minimum 5.

Vær opmærksom på, at dette enkeltfagskursus har et minimumskrav for antal deltagere for at kunne oprettes. Du får besked om, hvorvidt kurset oprettes senest 8 dage før kursusstart.