“Min diplomuddannelse
klæder mig på til at gå
fra detaljer til strategi.”
Operations og Supply Chain Management
Læs her om Bettinas motivation for en diplomuddannelse på DTU – og hvordan hun har udviklet sig til en mere strategisk og projektorienteret indkøberrolle. Og læs om hendes oplevelse og udbytte af uddannelsen.
Bettina Skoedt Vedsted, Indkøber hos MAN Energy Solutions, startede sin efteruddannelse for at supplere sin mangeårige praktiske erfaring med noget mere teoretisk viden og for at udvikle sine kompetencer. Hun startede egentlig først på en akademiuddannelse, men fik hurtigt smag for at lære mere og valgte derfor at gå i gang med en Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management på DTU.
Mit yngste barn var gammel nok til, at jeg ikke skulle være tilgængelig hele tiden, så nu var tiden rigtig for mig til at tage noget tid ud af kalenderen til en efteruddannelse. Jeg fik hurtigt smag for at lære mere og min udvikling har gjort, at jeg har fået det at gå i skole og løse opgaver helt ind i rygraden.
Selvom det har krævet meget tid – så har det indtil videre været alle lærepengene værd.
Jeg føler mig altid topmotiveret, når jeg skal til undervisning og sætter stor pris på, at jeg kan tage et fag ad gangen, så der er mulighed for fordybelse. Jeg oplever også, at mine medstuderende deltager interesserede og med stort engagement.
Det er ikke bare tom viden
Fagligt har jeg fået bygget en del teorier på min eksisterende viden, fået bedre procesforståelse og bedre overblik over hele værdikæden. Det gør mig i stand til at se problematikker fra en højere vinkel. Jeg har fået et bedre og større overblik over opgaver og strategier – og er blevet klædt på til at deltage i samtaler om SCM og inddrage teoretiske modeller i mit daglige arbejde. Det er ikke bare tom teori, men meget virkelighedsnært.
Jeg har fået stort udbytte af fagene kvalitetsstyring og Operations Management, men ser også frem til kurset om projektledelse. Uddannelsen klæder mig på til at gå fra detaljer til strategi.
Med min nye værktøjskasse, tjeklister og struktur er jeg blevet meget bedre til at gå et skridt tilbage og se det hele mere strategisk.
Derudover giver diversiteten i de brancher mine medstuderende kommer fra hvert enkelt fag ekstra bonus med indsigt i opgaver, strategier og udfordringer i andre brancher,” slutter Bettina.
Er du også interesseret i at styrke dine faglige og personlige kompetencer – eller at få brugbare værktøjer til et karriereskift?
Så læs om vores forskellige diplomkurser og -efteruddannelser lige her.