TECHfolk Podcast
TECHfolk er en podcast for dig, som vil inspireres af andres livslange nysgerrighed og hang til ny viden gennem forskning og uddannelse.
Du møde nogle af DTU’s passionerede forskere, der hver især vil give dig deres fortælling om aldrig at blive færdig med at lære.
I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.
TECHfolk er produceret af DTU Learn for Life og finansieret med hjælp fra Otto Mønsteds Fond. Podcasten udkommer hver måned.
DTU præsenterer: TECHfolk – fordi det aldrig er for sent at lære noget nyt
Lyt med når vi åbner døren til fortællinger fra nogle af landets bedste forskere og præsentere de passionerede mennesker, den teknologi, de projekter og de tanker, der rør sig på indersiden af DTU’s vægge.
Hvad er CO2 fangst og kan det redde vores klima?
Vi når hverken vores klimamål i 2030 eller 2050, hvis du spørger Philip Fosbøl. Han er lektor på DTU Kemiteknik og forsker i fangst af CO2, og hvordan man kan lagre den flere kilometer under havbunden ude i Nordsøen, som en slags ”tak for lån, nu giver vi CO2’en tilbage til naturen, hvor den ikke kan gøre skade”. Philip Fosbøl kan ikke forstå, hvordan politikerne kan sætte mange midler af til corona, krig og vindmøller, mens klima og CO2 fangst gang på gang bliver slået hjem. Men det er samtidig den evige irritation og passive klimapolitik, der driver ham til at blive ved.
Reparer, genbrug og del – din fremtid afhænger af det!
Tænk hvis den fladskærm du købte, helt bevidst var udviklet til at gå i stykker efter 4 år. Ja, det lyder skørt, men det har faktisk været lovligt de sidste fire årtier. Nu er det blevet forbudt i flere lande, for hvis der skal være ressourcer nok til de næste mange generationer, må vi i gang med at tænke cirkulært og gentænke vores elektroniske produkters livscylkus. Store virksomheder, som Apple og Rolls Royce, er allerede godt i gang med det, man kunne kalde en adfærdsændring. Men der skal mere til. Det forsker Tim McAloone i. For ham er den cirkulære økonomi en del af hans DNA. En nøjsom barndom satte rammen for den forsker, han er i dag og spørger man ham, hvordan fremtidens samfund ser ud, hvis vi ikke tænker mere cirkulært, så er svaret ikke ligefrem muntert.
Når vi løber tør for plastik, hvad så?
I fremtiden løber vi tør for plastik. Eller rettere sagt: flere forskere peger på, at den olie, som bruges til at producere plastik, slipper op i år 2067. Hvis det sker, spår lektor på DTU Bio Engineering, Jane Wittrup Agger, os ikke en rar og lykkelig fremtid. Derfor forsker hun i, hvordan sidestrømme fra landbruget kan bruges i fremtidens plastikproduktion. Vi kan sågar i fremtiden måske købe biler, der er lavet af plantebiomasse udenpå og indeni. Både træ, strå og plantedele indeholder nemlig et stof, der måske kan redde os på målstregen, hvis Jane Wittrup Aggers forskning lykkes.
Kig op – her er fremtidens endeløse energikilde
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men solenergi er en endeløs energikilde. Og måske finder du solceller grimme og forstyrrende i landskabet. Måske har du plastret dit tag til og nyder godt af solens energi. Solceller skiller vandende i vores samfund, men ikke desto mindre er de fremtiden, hvis du spørger Peter Behrensdorff Poulsen, som er specialkonsulent og forskningsgruppeleder på DTU Fotonik, hvor han arbejder med anvendt solcelleteknologi. Han ved med egne ord så lidt om solcelleforskning som muligt, men til gængæld er han ekspert i at få erhvervslivet til at forelske sig i solceller. Og hvis du stadig ikke er helt solgt over ideen med at forvandle dit tag til en solcellefarm, så er der godt nyt. En ny type solceller ser i disse år dagens lys, det nye sort, som de håber kan få selv den mest solcellehadende dansker til at forbarme sig.
Røget brisling til din julesnaps? Klimaændringer kan sparke silden til hjørne i fremtiden
Hvordan kommer man fra at arbejde med bladskærermyrer i Panamas jungle til fiskeskel og DNA-prøver hos DTU Aqua i Silkeborg? For Dorte Bekkevold, seniorforsker ved afdelingen for populationsgenetik på DTU Aqua, er den vej helt naturlig. Hun arbejder som en maritim Sherlock Holmes på at kortlægge de forskellige fiskebestandes DNA-strenge og færden rundt om i de danske farvande. For klimaændringer og stigende temperaturer truer vores fiskebestande og vil under alle omstændigheder ændre vores farvand i fremtiden. Dyk med og hør om det hårde sildeliv, torskens tag-selv-bord og hvordan det føles, når man er den første i verdenshistorien til at opdage noget nyt i mikroskopet.
Byggeboom og sandmangel – vi skal bruge et bæredygtigt alternativ
Kan beton og bæredygtighed gå hånd i hånd? 40% af verdens CO2 udledning kan hæftes på byggebranchen, og samlet står branchen for 40-50 % af verdens samlede ressourceforbrug. Og som om det ikke er nok, så løber vi også så småt tør for byggesand verden over. Men på DTU Skylab er Helena Brandt Rejndrup administrerende direktør i startupvirksomheden Hemboo, der udvikler alternative byggematerialer i håbet om at kunne gøre byggebranchen mere grøn. Lyt med og hør, hvad du skal bygge dit hus af i fremtiden og hvad der sker i 2060, hvis vi ikke finder et mere bæredygtigt alternativ.
En flydende revolution i kampen for klimaet
I Danmark er vi verdensmestre i vindenergi. Men de mange vindmøller, vi har plantet i havet har en ulempe: havdybden må max være 50-60 meter, hvilket afskærer store dele af verden, som ellers råber efter løsninger til en grøn omstilling. Den udfordring kræver ny forskning, nye designs, nye løsninger. Professor på DTU Vindenergi Henrik Bredmose forsker i flydende vindmøller – altså vindmøller, der er fortøjet til kæmpe flydere. Hvis det lykkes ham at knække koden, sidder han måske med nøglen til Danmarks næste, store eksporteventyr.
Tang, alger og søpølser – din menu vil ændre sig om få år!
Inden 2050 skal vi producere 70% flere fødevare end vi gør i dag, hvis vi skal kunne brødføde den stigende befolkning. Vi er begrænset på landarealer, men måske findes svaret på havets bund? Det forsker professor på DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen i. Dyk med ned og hør, hvad du skal spise i en meget nær fremtid og hvorfor det er vigtigt, at du får dine omega 3 fedtsyrer.
Klimasynder nummer 1: Kan dit sorte internet blive grønt?
Så er vi tilbage! 2. sæson af TECHfolk er officielt i gang og vi starter med at kigge på dit internet. For kan internettet blive energivenligt? Det forsker professor i optisk kommunikation, Leif Katsuo Oxenløwe i. Vores kommunikation over nettet er nemlig en af verdens største klimasyndere. I 2030 kan vi, ifølge Leif Oxenløwe, ende med at skulle forbruge 20 % af al den energi vi kan producere i Danmark, udelukkende på kommunikation. Men kan vores klima holde til det?
Solcelle-implantater kan gøre blinde seende
I sæsonafslutningen af TECHfolk taler vores vært Freia Dam med Rasmus Schmidt Davidsen. Rasmus er forsker på DTU Nanolab, hvor han lige nu arbejder med solceller i øjenimplantater. Til sin forskning gør Rasmus brug af friske griseøjne og mikroskopiske solceller. Formålet med forskningen er at give blinde synet.
Ansvarlig teknologi og etik – kampen for det gode
I denne episode af TECHfolk er vores vært Freia Dam på besøg hos Maja Horst. Maja er professor på DTU Management, hvor hun også er den første professor i ansvarlig teknologi.
Maja interesserer sig især for holdet mellem videnskab, etik og ansvarlighed. Og så er hun generelt interesseret i, hvorfor nogle synes, at forskning er løsningen på samfundets problemer, mens andre mener, at den skaber problemerne.
Bliv klogere på de processer, hvormed vi kommer til at tænke, at noget er ansvarligt eller ikke ansvarligt? Hvordan udvikler vi ny teknologi for mennesker?
Livslang læring i praksis: Karriere, kompetenceudvikling & krumspring
I denne episode af TECHfolk møder Sophie Bech, som er projektleder på DTU Skylab, Carl Holde-Jensen til en snak om drivet bag det personlige behov for livslang læring. Det er både en ærlig og sårbar snak om at klatre til tops og gøre karriere og om at bokse med udfordringer undervejs.
Kunstig Intelligens: Det sociale aspekt
I denne episode af TECHfolk skal vi på besøg hos Thomas Bolander. Thomas er professor på DTU Compute, hvor han forsker i kunstig intelligens og logik. Begrebet kunstig intelligens omfatter computersystemer, som er i stand til at udføre opgaver, der i dag udføres af mennesker, fordi de kræver menneskelig intelligens. Det er f.eks opgaver som analyse af komplekse problemer, mønstergenkendelse og sprogforståelse.
Fedme i fremtiden: Forskningen gør os klogere
Peter Heegaard er professor på DTU Sundhedsteknologi, hvor han forsker i den medfødte immunologi, dvs. immunsystemets umiddelbare og hurtige svar på infektion. Lyt med, når Peter fortæller om sin karriere, sine aha-oplevelser, kroppens immunsystem og ikke mindst forskning i fedme.
En verden under vandoverfladen
I denne episode af TECHfolk snakker vi med Mads Christoffersen der er specialkonsulent på DTU Aqua. Lyt med, når Mads fortæller om at beskytte fiskeri, den eftertragtede og mystiske ål og om sin passion for alt det, der rør sig under vandoverfladen.
De intelligente tarmbakterier
I denne episode er vores vært Freia Dam på besøg hos Tine Rask Licht, professor og mikrobiolog på DTU Fødevareinstituttet.
Lyt med, når Tine giver et indblik i, hvordan kost og sundhed hænger uløseligt sammen.
Slangegift: Ny teknologi kan redde millioner
I denne episode hører du Andreas Laustsen, lektor på DTU Bioengineering. Han forsker i antistoffer mod toksiner, og fortæller om sine personlige værdier, ambition og passion.
Klimaet: Kampen koster
Marie Münster, professor på DTU Management forsker i energisystemer og energisystemmodulering. Hun fortæller om, hvordan fremtidens energi betragtes ud fra et økonomisk og klimamæssigt perspektiv.
Kryptologi: Hemmelighedernes videnskab
Lars Ramkilde Knudsen, professor på DTU Compute forsker i kryptologi og IT-sikkerhed. Du er med, når han fortæller om sin kærlighed til matematik, en Enigmamaskine fra 2. verdenskrig og kvantecomputere.
