Observationel røntgenastrofysik

• beskrive himlen set med et røntgeninstrument og sammenligne de vigtigste astrofysiske kilder
• beskrive og anvende udvalgte metoder til billeddannelse, kodede masker, fokuserende røntgenoptik, samt den grundlæggende virkemåde af røntgendetektorer
• fremlægge og fortolke observationsdata i højenergiastrofysik
• skelne mellem de astrofysiske processer, der producerer højenergistråling og sammenligne deres relative betydning for en række kilder
• forklare oprindelsen af den diffuse røntgenbaggrundsstråling
• udlede og sammenligne de fundamentale egenskaber for kompakte objekter (hvide dværge, neutron stjerner, og sorte huller) og forklare deres dannelse, som det sidste led i en stjernes liv
• udlede og sammenligne egenskaberne for røntgendobbeltstjerner og den grundlæggende fysik involveret i accretionmekanismen
• beskrive og analysere de højenergifænomener, som optræder i midten af aktive galakser
• forklare og udnytte røntgenobservationer i forbindelse med galaksehobe.

Kurset omhandler nogle af de mest energirige objekter og fænomener i universet. Højenergiastrofysik er et meget aktivt forskningsområde inden for astrofysikken, og grundet atmosfærens absorption af denne stråling, foregår observationerne vha. satellitter. Det meste af det vi ved om de pågældende fysiske processer stammer fra højenergifotoner, som ankommer til instrumenterne.

De fysiske processer, både termiske og ikke-termiske, der producerer disse højenergifotoner vil blive forklaret. De grundlæggende teknikker, instrumentering, observationsmetoder, og analyseværktøjer, der anvendes til at udforske disse fotoner, vil blive berørt.

Kurset indeholder beskrivelse af de tidslige og spektrale egenskaber af forskellige astrofysiske kilder af røntgenstråling, f.eks. supernova rester, accretionmekanismer om neutronstjerner og sorte huller i røntgendobbeltstjerner, aktive galakser med supermassive sorte huller i deres midte, og gigantiske galaksehobe.

30120/10034/10036/31400/30400

Forelæsninger og regneøvelser.