Event Dansk

Design af bæredygtige bygninger

Foto: Realdania

Gratis webinar 14. april 2026 kl. 16.00:
Helhedsorienteret design af bæredygtige bygninger

Hvordan kan vi gennem helhedsorienteret design opnå mere bæredygtige bygninger?

Vejen mod et mere bæredygtigt byggeri omfatter en række forskellige tiltag. Først og fremmest skal vi udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre ved at optimere drift og vedligeholdelse samt renovere og transformere fremfor at rive ned. Dette kan i nogen grad nedbringe behovet for nybyggeri, men et fuldstændigt stop for nybyggeri er næppe realistisk i vores nuværende samfundsmodel. Bl.a. fordi der fortsat vil være et betydeligt pres på boligmarkedet i de større byer, som kun delvist kan kompenseres inden for den eksisterende bygningsmasse.

Uanset at vi utvivlsomt bør nedsætte byggeaktiviteten, er det relevant at undersøge, hvordan nye bygninger kan designes med øje for at maksimere deres bæredygtighed, ikke mindst mht. at mindske miljøbelastningen. Dette rejser bl.a. spørgsmål om arealudnyttelse, herunder hvor mange etagemeter der er nødvendige pr. person. Det rejser også spørgsmål om valg af egnede konstruktioner og materialer, bl.a. under hensyn til robusthed og forventede levetider under fremtidens ændrede klimaforhold. Endelig rejser det spørgsmål om design for adskillelse og genbrug.

Steffen Petersen er uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU og har siden 2017 været professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker og underviser i design af bæredygtige bygninger. I en alder af 41 år er Steffen allerede en internationalt anerkendt forsker, men også en dygtig formidler, der i 2023 vandt prisen som Årets Underviser på Aarhus Universitet.

Steffen er tilknyttet Master i Bæredygtigt Byggeri som underviser. På vores webinar 14. april får du chancen for selv at høre Steffen fortælle om sin forskning, som har betydning for alle, der arbejder med bæredygtigt byggeri.

På dette webinar får du:

  • Overblik over generelle strategier for bæredygtig omstilling af byggeriet
  • Introduktion til en helhedsorienteret model for bæredygtigt bygningsdesign
  • Orientering om mulighederne for at tage en Master i Bæredygtigt Byggeri.

Webinarets formål er bl.a. at give dig grundlag for at beslutte, om du vil søge optagelse på Master i Bæredygtigt Byggeris kursus ’Bæredygtigt bygningsdesign’, der begynder til september.

Master i Bæredygtigt Byggeri er en akkrediteret, formelt kompetencegivende videreuddannelse, som højtuddannede professionelle i byggebranchen kan følge ved siden af deres fuldtidsarbejde.

Efter Steffen Petersens oplæg vil studieleder Tove Lading orientere om Master i Bæredygtigt Byggeri og besvare spørgsmål om uddannelsen.

Tilmeld dig webinaret

Hvor og hvornår?

Dag og tid: Tirsdag 14. april 2026 kl. 16.00-17.15

Sted: Teams (link fremsendes ved tilmelding)

Master i Bæredygtigt Byggeri udbydes af DTU og Aarhus Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Program:

  • Kl. 16.00 Velkomst ved studieleder, lektor, arkitekt MAA Tove Lading, DTU.
  • Kl. 16.05 Oplæg om livscyklusvurderinger af biogene byggematerialer ved professor, civilingeniør, ph.d. Steffen Petersen, Aalborg Universitet.
  • Kl. 16.45 Spørgsmål til Steffen Petersen.
  • Kl. 16.50 Orientering om Master i Bæredygtigt Byggeri ved Tove Lading.
  • Kl. 17.05 Spørgsmål til Tove Lading.
  • Kl. 17.10 Afrunding og tak for i dag.

Oplægsholdere

Tilmelding

Sted

Online

Pris

Gratis

Start 14. april 2026 16:00
Slut 14. april 2026 17:15
Tilmelding