Reologi af væsker med mikrostruktur
Overordnede kursusmål
At give deltagerne en forståelse af egenskaberne af fluider med mikrostruktur, herunder specielt makromolekylære opløsninger, polymersmelter og partikelsuspensioner.
Kurset vil desuden sætte deltagerne i stand til at karakterisere komplekse fluider samt forstå strømning af disse.
See course description in English
Læringsmål
- udtrykke vektorer og tensorer på komponentform i relevante orthogonale koordinatsystemer samt forklare principperne ved anvendelse i ikke-orthogonale koordinatsystemer.
- analysere simple strømningsproblemer ved anvendelse af den generaliserede newtonske fluid-model.
- anvende smøringsantagelsen til geometrisk simplifikation af 2D og 3D strømningsproblemer og forklare forudsætningerne herfor.
- forklare betydningen af homogene flydefelter, såsom forskydning og forlængelse, ved måling af spændingskomponenter og forklare spændingstensorens form i disse flydefelter.
- forklare analysen og de nødvendige antagelser, som bruges i de sædvanlige målegeometrier: Kegle/plade, plade/plade, kapillar og forlængelse (énakset og biaksial).
- forklare principperne bag den lineært viskoelastiske fluid, herunder forklare gyldighedsområdet.
- analysere måledata med henblik på at bestemme et diskret spektrum af relaksationstider for polymere fluider.
- anvende tid-temperatur superpositionsprincippet til analyse af måledata for polymere fluider.
- forklare teorien bag simple reologiske modeller for suspensioner og emulsioner.
- forklare teorien bag ikke-lineære modeller for viskoelasticitet: Differential- og integralkonstitutive ligninger samt mikromekaniske modeller.
- forklare teorien bag optisk dobbeltbrydning og anvendelsen som målemetode for reologiske og strukturelle parametre.
- anvende forskellige numeriske metoder til beregning af strømning af ikke-newtonske fluider.
Kursusindhold
Kurset vil indeholde følgende emner:
1. Indledende fluid mekanik. Balanceligninger for ikke-newtonske fluider. Løsning af isoterme og ikke-isoterme strømningsproblemer.
2. Reologi af ikke-newtonske fluider. Målegeometri og materialefunktioner.
3. Simple og avancerede materialemodeller for polymere opløsninger og smelter: Den generaliserede newtonske fluid, lineær viskoelasticitet, ikke-lineær viskoelasticitet.
Simple modeller for suspensioner og emulsioner.
4. Løsning af strømningsproblemer: Typiske problemstillinger kunne være: Reometri, ekstrudering, dannelse af fibre og film.
5. Fortolkning og analyse af eksperimentelle data. Klassiske metoder: Stationær og oscillatorisk forskydning (DMA).
Nye metoder: Transient forlængelse.
6. Introduktion til optisk dobbeltbrydning (birefringence).
Undervisningsform
Forelæsninger samt projektarbejde med konsultation.
Fakultet
Bemærkninger
De to projektopgaver er ens for alle deltagere.